- fortællinger som kommunikationsmiddel


I en tid med stress, omstruktureringer og øget pres på individet har vi brug for mening og sammenhæng i hvad vi gør og hvorfor.

Det er baggrunden for, at historiefortællingen har fået en renæssance, og bruges dels til kommunikation og formidling af budskaber, dels som et redskab til forankring af normer og værdier.

Myter, sagn, lignelser og eventyr været kendt og brugt i evigheder. Før det skrevne sprog var fortællingen den eneste mulighed for overlevering af viden og udbredelse af samfundets normer. Når troubadouren drog rundt i landet, så var han den tids journalist, hvis historier og sange var inspireret af den dagligdag, han mødte.

Storytelling er i dag blevet en metode til at skabe bevidsthed om værdier og holdninger i organisationer.

Strorytelling bruges til mange ting, fx.

  • forankring af metode: historien indeholder forklaringer på hvorfor man gør tingene på en bestemt måde - fremfor en anden
  • intern branding: for at skabe en fælles identitet, der bruges som samlingspunkt og kan hjælpe til at afgrænse gruppen fra omgivelserne, så kendetegnene tydeligt ses
  • ekstern branding: ved at historien kan profilere virksomheden eller markedsføre et produkt
  • skabe forandring: så historien viser andre situationer, muligheder og løsninger
  • fælles bevidsthed: som en hjælp til at få kastet lys på tabuer eller få trukket korridorsnak frem til bearbejdelse
  • konfliktløsning: med udgangspunkt i historiens verden, kan der skabes en dialog om vanskelige emner
  • osv  

Historier har altid samlet mennesker og givet fællesskab, forståelse og basis for forandring. Efter at have været fortrængt for en tid, hvor det rationelle, konkrete og målbare har været i højsædet, har fortællingen igen fundet plads i vores dagligdag.

Fra at have en lidt odiøs klang på linie med sladder, er fortællingen blevet et kraftfuldt middel i mange organisationers interne og externe kommunikation.

Netop historiens evne til at skabe en konceptuel forståelse for, at noget er gyldigt eller tillægges større værdi end andet, er med til give den store effekt.

Det gode og det onde, et relativt kort forløb, simple karaktertyper og den enstrengede handling uden stor kompleksitet er med til at gøre mange fortællinger håndterbare og indholdet overskueligt.

Historier virker klart bedre end tal, kurver og produktbeskrivelser, fordi de tiltaler vores kreative side og ydermere foregår i et sprog, som vi nemt forstår.

Man oplever at være på top af situationen og på omgangshøjde med løsningen. Og man kan genopleve historien i det uendelige ved at fortælle den for sig selv eller andre - fordi man faktisk kan huske den.

Der er en voksende tendens til at arbejdslivet og privatlivet griber ind i hinanden. Ikke bare tiden bliver mere flydende, men også arbejdsstedet veksler for nogle. Livets mening er ikke kun bundet op på privatsfæren, men også arbejdet skal have et indhold, der beriger.

Det, vi producerer, skal samtidig give de rigtige oplevelser for køberne - derfor bliver der et endnu større behov end reklamer kan dække: Der må knyttes (positive) historier til varerne og de virksomheder, der fremstiller.

Historier om virksomheders politiske, sociale, etniske eller miljømæssige anvar (eller mangel på samme) kan have en ekstrem stor udbredelse og dermed betydning for opinionsdannelsen - og dermed for erobringen af markedsandele.

Ofte gælder, at jo værre historiens pointe er, jo mere sejlivet viser den sig at være.........